Plastikkirurgi

Efter en vægtoperation med en kraftig vægtnedgang opstår der ofte overskydende hud. Som supplement til en vægtoperation tilbyder vi maveplastik samt arm-, lår- og brystplastik.

Efter en vægtoperation med en kraftig vægtreduktion opstår der ofte overskydende hud på blandt andet maven, men også på arme, lår og bryst. Før man overvejer en plastikoperation, er det vigtigt, at man har været vægtstabil i mindst seks måneder. De plastikoperationer, vi udfører, er bl.a. maveplastik, armplastik, lårplastik og brystplastik.

 

Maveplastik

Maveplastik er den mest udbredte plastikkirurgi, vi udfører. Det betyder, at man fjerner hud og underhudsfedt fra bugvæggen, oftest efter et kraftigt og varigt vægttab. En maveplastik udføres oftest på den forreste bugvæg. Indgrebet kan variere i omfang, afhængigt af hvor stort vægttabet har været, og hvor stor mængden af overskydende hud er.

En almindelig måde at foretage maveplastik på er at fjerne hud på den nederste del af maven og derefter strække hud og underhudsfedt nedad. Samtidig flytter man navlen, for at den ikke skal komme til at sidde for langt nede på bugvæggen.

Resultatet bliver en glat bugvæg med en navle, der sidder normalt. Det kan være nødvendigt at udvide indgrebet, hvis der også er overskydende hud på siderne og ud mod ryggen.

 

Vil du vide mere om plastikkirurgi hos Capio CFTK?

Kontakt os for at få mere information 

Read more