Kontakt os digitalt
Kontakt vores dygtige lægesekretærer via Capio Onlinetjeneste. Vi sidder klar til at svare på dine henvendelser inden for åbningstid.
(Det er pt ikke muligt at kontakte Capio Gildhøj via chatten)
I forbindelse med udskiftningen af Capio Hellerups røntgenudstyr til et nyt og mere moderne system har vi valgt at indgå et samarbejde med organisationen Global Medical Aid om at donere det ældre, men fuldt funktionsdygtige røntgenudstyr til Albanien.
”Udstyr, vi på hospitaler i Danmark tager som en selvfølge, er ikke en selvfølgelighed ude i verden, og jeg er stolt af at være en del af en virksomhed, hvor en donation som denne er en mulighed. Det ligger i vores og vores moderorganisation, Ramsay Santés DNA at bidrage dér, hvor der er behov for det,” fortæller CEO i Capio, Christian Bech Høngaard.
”Jeg er stor tilhænger af ikke blot at smide ud, når der købes nyt, men give dét videre, andre kan få glæde af. Det var derfor helt naturligt for mig at tage fat i Global Medical Aid, da vi valgte at investere i et nyt røntgenudstyr til hospitalet i Hellerup.”
Global Medical Aid er en dansk, humanitær organisation, der indsamler brugbar medicin og funktionsdygtigt udstyr til fordel for fattige lande. Organisationen har de sidste 10 år doneret til 17 lande rundt omkring i verden.
”Vi er meget glade for, at Capio har valgt at donere røntgenudstyret til os og i forlængelse deraf til det albanske sundhedsvæsen. Der er et stort behov for medicinsk udstyr i Albanien, hvor mange hospitaler og klinikker ikke har de helt basale ting, der er brug for for at give den helt grundlæggende behandling til patienterne,” fortæller Hans Frederik Dydensborg, formand for Global Medical Aid.
”Sådan noget som en operationslampe er for eksempel ikke en selvfølgelighed på en albansk operationsstue. En kirurg, vi for nylig havde med ude på vores lager, fortalte, hvordan han nogle gange har måttet operere kun med lys fra sin mobiltelefon. Derfor sætter vi stor pris på, at Capio vil give udstyret videre, da det vil gøre en enorm forskel for patienterne i Albanien.”
Udstyret, Capio donerer, er et manuelt røntgenudstyr med en digital fremkalder. At røntgenudstyret er af ældre dato har dog ikke noget at sige, når det kommer til kvaliteten af røntgenoptagelserne.
”Udstyret fungerer upåklageligt, men der er sket en stor udvikling også på dette felt, siden vi satte apparatet op i sin tid. Vi har derfor valgt at opgradere til et moderne, rent digitalt system,” forklarer Chefradiograf i Capio Hellerup, Forough Sadolin.
Røntgenapparatet er nu på vej mod Albaniens hovedstad Tirana, hvor det vil skabe værdi for både patienter og sundhedsfagligt personale i det albanske sundhedsvæsen.
Se her, hvordan det så ud, da vi afmonterede røntgenudstyret og sendte det af sted.
På Capios landsdækkende hospitaler møder du nogle af landets dygtigste og mest erfarne speciallæger, der samarbejder om at give dig den bedst mulige behandling. Vi garanterer dig tryghed og høj kvalitet og sætter dig i centrum hele vejen.
Kontakt vores dygtige lægesekretærer via Capio Onlinetjeneste. Vi sidder klar til at svare på dine henvendelser inden for åbningstid.
(Det er pt ikke muligt at kontakte Capio Gildhøj via chatten)