Livsstilsdagen august 2014

På billedet se nogle af deltagerne fra vores Livsstilsdag på Badehotellet i Dragør. Dagen var fuld af dygtige undervisere – indenfor motion, kost, vaner og livsstil – som inspirerede med viden omkring det at være vægtopereret.

Marianne, som er en af de første danske patienter som blev opereret hos os i 2010, kom og fortalte om livet efter en sleeve operation. Derudover havde vi ledende kirurg Urs Wenger, sygeplejerske/kostvejleder Lene Nørresø og motionsekspert Charlotte Rahbek til at holde nogle spændende foredrag.

Som altid, var dagens højdepunkt alle de glade deltagere, som havde mulighed for at skabe kontakter og netværksgrupper.

Dagen sluttede af med en hyggelig middag på en nærliggende restaurant.