Øjenlåg - Capio Hellerup

Med alderen bliver strukturerne omkring øjnene slappe. Dette kan bevirke, at de øvre øjenlåg bliver tunge. Under øjnene kan tilsvarende dannes poser med overskud af hud og fedt.

En øjenlågsoperation har til formål at fjerne overskydende hud og et eventuelt overskud af fedtposer.

Hos Capio vil du kun få udført kosmetisk kirurgi og plastikkirurgi af højtuddannede speciallæger, der stiller mindst lige så store krav til resultatet, som du selv gør. Behandlingen har altid som mål at skabe et naturligt resultat.

Hellerup
tlf. +45 3977 7070

Før operationen skal du til forundersøgelse hos plastikkirurgen. Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Her bliver du informeret om operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Plastikkirurgen informerer dig også om det forventede kosmetiske resultat.

Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.

Tunge øvre øjenlåg

Snittet lægges i globelinjen. Overskud af hud, muskel og fedt fjernes. Vævet syes sammen med en tynd nylontråd. Herpå lægges en smal plasterstrimmel.

Poser under øjnene

Såfremt der både er overskud af fedt og rigelig hud, lægges snittet langs med vippekanten og overskud af hud, muskel og fedt fjernes. Vævet syes med enkelte nylontråde. Herpå lægges en smal plasterstrimmel. Hvis overskud af hud og fedt er placeret ned mod kinden, lægges snittet her.

Såfremt du kun har poser under øjnene uden overskud af hud, lægges snittet i slimhinden i nedre øjenlåg, således at du ikke får ar i huden. Overskud af fedt fjernes, og såret heler spontant uden syning.

Du skal blive på hospitalet ½-1 time efter operationen, hvor du får lagt isposer på øjnene for at undgå hævelse. Efter operation på nedre øjenlåg er det ikke ualmindeligt, at man ser dobbelt de første timer efter operationen. Dette skyldes lokalbedøvelsen.

Ved udskrivelsen får du udleveret smertestillende medicin samt kirurgens telefonnummer. Trådene fjernes 6-10 dage efter operationen.

Det er normalt med lidt blodig siven fra operationssåret. Der kan være forbigående rødme af øjenlåget, og du kan være blåligt misfarvet omkring øjnene i 2-3 uger.

Du kan genoptage dit arbejde 2-8 dage efter operationen. Du må ikke anvende kontaktlinser i 14 dage efter operationen. Makeup kan anvendes ca.14 dage efter operationen.

Resultatet er principielt varigt, men de fortløbende aldersforandringer kan medføre ønsket om en ny operation fra 5-10 år efter den første.

Den 1. september 2013 trådte en ny lovgivning om patientforsikring i kraft. Alle undersøgelser og behandlinger, som udføres efter denne dato, tillægges et gebyr på 5 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.

Priser - Konsultation

1. konsultation      
Behandling Bedøvelse Indlæggelse Pris
1. konsultation ved speciallæge i plastikkirurgi     Kr. 800,00
Vurdering af resultat af operation foretaget andet sted ved speciallæge i plastikkirurgi     Kr. 1.600,00

 

Kontroller      
Behandling Bedøvelse Indlæggelse Pris
Kontrol (mere end 12 måneder efter operation)     Kr. 500,00

 

Konsultation Botox og Fillers      
Behandling Bedøvelse Indlæggelse Pris
1. konsultation ved læge og speciallist i botox og filler-behandling     Kr. 0,00

 

Priser - Øjenlåg

Øjenlåg      
Behandling Bedøvelse Indlæggelse Pris
Øvre øjenlåg     Kr. 11.800,00
Poser under øjnene     Kr. 14.500,00
Øvre og nedre øjenlåg     Kr. 22.800,00

 

Speciallæger og behandlere


 

Se før- og efterbilleder

Operation af øvre og/eller nedre øjenlåg