Bryst- og balleforstørrelse med eget fedtvæv

Fedttransplantation - lipofilling - anvendes i stigende grad som selvstændig behandling eller som supplement til anden behandling, fx sammen med brystimplantat. Mange kvinder ser det som en "win-win"-situation, at man kan fjerne fedtvæv et sted, hvor man har fedtdepot - ofte lår, lænd eller mave - og anvende det, hvor der mangler volumen eller form. Ikke alle kvinder er dog egnede til indgrebet.

For at vurdere om teknikken kan være relevant for dig, er det derfor vigtigt at få en individuel vurdering og samtale med en højtspecialiseret plastikkirurg med erfaring inden for lipofilling med henblik på at vurdere dine muligheder og forventninger og planlægge det bedste behandlingstilbud til dig.

Odense
tlf. +45 6548 7070

Aarhus
tlf. +45 8612 1186

Viborg
tlf. +45 8725 0899

Fedttransplantation er en skånsom procedure, hvor man anvender patientens eget naturlige fedtvæv til at korrigere bryst- eller ballestørrelse, -form eller følger efter tidligere operationer. Fedttransplantation kan udføres med forskellige teknikker, og resultaterne afhænger af mange faktorer.

På Capio anvender vi Bodyjet-systemet. Vi foretager først en skånsom fedtsugning et sted med passende fedtdepoter (oftest lår, lænd eller mave). Fedtcellerne skylles fri ved hjælp af væske, og efter fedtvævet er adskilt fra væsken, indsprøjtes fedtvævet i det område, hvor man har brug for korrektion. Både fedtsugningen og fedtinjektion foretages med meget tynde kanyler, og man får derfor meget diskrete ar.

Fedtvævet indeholder både fedtceller, stamceller og vækstfaktorer, hvorfor fedttransplantation kan anvendes til mange typer behandling.

Teknikken kan være relevant for dig, der ønsker at bevare din naturlige bryst- eller balleform, men gerne vil have mere fylde, svarende til ca. en skålstørrelse ved brystforstørrelse. Til korrektion af bryststørrelse svarende til ca. en skålstørrelse er det oftest tilstrækkeligt med én behandling, men der kan være behov for supplerende behandlinger.

Fedtcellerne bevarer de egenskaber, de havde før de blev flyttet. Dvs. de har den samme volumen, men resultatet kan ændre sig, hvis du taber dig.

Man kan ikke altid forudsige, hvor mange af fedtcellerne der vil vokse fast. Efter 3-6 måneder kan man vurdere det endelige resultat.

 

Speciallæger og behandlere