Kvinder, der har fået fjernet et bryst oftest pga. brystkræft, eller som ønsker brystet/brysterne fjernet pga. stor risiko for brystkræft, kan tilbydes brystrekonstruktion.
Brystrekonstruktion kan laves primært, dvs. i samme operation som brystet fjernes, eller sekundært, dvs. at brystet er fjernet ved en tidligere operation. Læs mere under patientinformationer.
En brystrekonstruktion fuldendes ofte med tatovering af en ny brystvorte. Capio Aarhus tilbyder tatovering af brystvorter med kort ventetid hos vores erfarne behandlersygeplejerske.
Vi anvender kun godkendte, medicinske farver, og tatoveringen foregår sterilt.
Du kan få tatoveret brystvorter hos os, både hvis du er ny-rekonstrueret, eller hvis du tidligere har fået tatoveret brystvorter, hvor farven er falmet.
Brystvorten kan tatoveres tre måneder efter rekonstruktionen af brystvorten.
Tatovering af brystvorten finder primært sted om lørdagen. Behandlingen kræver ikke sygemelding eller begrænser dig unødvendigt efterfølgende.
Den 1. september 2013 trådte en ny lovgivning om patientforsikring i kraft. Alle undersøgelser og behandlinger, som udføres efter denne dato, tillægges et gebyr på 5 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.
Behandling | Pris |
---|---|
1. konsultation ved speciallæge i plastikkirurgi | Kr. 800,00 |
Vurdering af resultat af operation foretaget andet sted ved speciallæge i plastikkirurgi | Kr. 2.000,00 |
Overnatning efter operation | Kr. 4.000,00 |
Tillæg ved skift fra lokal til fuld bedøvelse | Kr. 4.000,00 |
Mikrobiologisk undersøgelse for infektion | Kr. 650,00 |
Mikroskopisk bedømmelse (histologisk undersøgelse) af vævsprøver | Kr. 1.125,00 |
Behandling | Pris |
---|---|
Kontrol (efter afslutning eller mere end 12 måneder efter operation) | Kr. 700,00 |
Behandling | Bedøvelse | Indlæggelse | Pris |
---|---|---|---|
Brystrekonstruktion med implantater og tilpasning af bryst på modsatte side | Fuld | 1 døgn | Kr. 65.000,00 |
Rekonstruktion af én brystvorte efter brystrekonstruktion | Lokal | Kr. 8.000,00 | |
Rekonstruktion af begge brystvorter efter brystrekonstruktion | Lokal | Kr. 12.000,00 | |
Tatovering af én brystvorte efter brystrekonstruktion eller opfriskning af farve (Aarhus) | Lokal | Kr. 4.000,00 | |
Tatovering af begge brystvorter efter brystrekonstruktion eller opfriskning af farve (Aarhus) | Lokal | Kr. 8.000,00 | |
Brystvortereduktion (én side) | Lokal | Kr. 8.000,00 | |
Brystvortereduktion (begge sider) | Lokal | Kr. 11.000,00 | |
Korrektion af indadvendte brystvorter | Lokal | Kr. 9.000,00 |