Patientrettigheder

Som patient i det danske sundhedsvæsen har du nogle rettigheder. Det gælder både inden en behandling, f.eks i forhold til ventetid og muligheden for frit sygehusvalg, og efter behandlingen, hvis der er sket en fejl under behandlingen, eller du ønsker at klage.

Regler om patienters retsstilling

Sundhedslovens regler om patienters retsstilling gælder i alle de tilfælde, hvor man som patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Alle autoriserede personer, der er beskæftiget med sundhedsfaglige opgaver, er omfattet af loven.

Lovens mål er bl.a. at sikre respekten for patientens værdighed, integritet og selvbestemmelsesret. Den skal også styrke tilliden og fortroligheden mellem patient og behandler.

Et godt behandlingsforløb bygger på gensidig tillid. Som patient har du ret til at få information om din helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, hvis du er fyldt 15 år.

Hvis en patient er under 15 år, er det den/dem, der har forældremyndigheden, som skal informeres. Barnet kan inddrages i det omfang, det er i stand til at forstå behandlingssituationen.

Som patient skal du informeres om:

  • Diagnose
  • Behandlingsmuligheder
  • Risici og bivirkninger ved en undersøgelse eller behandling. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen involverer nærliggende risiko for alvorlige bivirkninger og komplikationer, hvorimod mindre, rutineprægede og ufarlige indgreb ikke kræver så intensiv information
  • Konsekvenser, hvis du ikke ønsker behandling
  • Behandlingsforløbet og resultat af behandlingen

Som patient har du også ret til at frabede dig information om din helbredstilstand og behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Ønsker du ikke at kende resultatet af en undersøgelse/behandling, skal dette respekteres.

Hvor kan jeg læse mere?

  • Sundhedslovens §16, lov nr. 913 af 13.7.2010
  • Bekendtgørelse nr. 665 af 14. november 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Du kan læse yderligere på retsinformation.dk

Som patient bestemmer du selv, om en tilbudt undersøgelse eller behandling skal begyndes. Dit samtykke skal gives på den baggrund af den information, du har fået. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

I de fleste situationer vil man gå ud fra, at du er indforstået med at blive behandlet, hvis du ikke selv siger fra. I et længere behandlingsforløb kan du sige fra til enhver tid.

Hvor kan jeg læse mere?

  • Sundhedsloven, lov nr. 913 af 13.7.2010§§ 15-16 Informeret samtykke og medinddragelse i beslutninger
    § 17 Mindreårige
    § 18 Patienter der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke
    § 19 Øjeblikkeligt behandlingsbehov
    § 20 Patientens inddragelse
    §§ 22-25 selvbestemmelse i særlige tilfælde
  • Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
  • Servicelovens § 63, lov nr. 941 af 1.10.2009

Som patient har du ret til at få aktindsigt i din journal. Det betyder, at du har ret til at se jornalen og evt. få en kopi af den.

I din journal føres alle vigtige oplysninger om årsag til henvendelse, diagnose, sygdomsforløb, medicinordinationer og undersøgelsesresultater/operationsforløb. Information om og samtykke til behandling skal også fremgå af journalen.

Retten til at se din journal gælder kun, hvis den er skrevet efter 1. januar 1994. Journalen på et sygehus kan du dog se for optegnelser skrevet efter 1. januar 1987.

Sådan anmoder du om aktindsigt

Ønsker du aktindsigt, skal du anmode om det hos den relevante afdeling eller sundhedsperson. Det er den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har journalen, der træffer afgørelse om aktindsigt.

Du skal være opmærksom på, at når du har anmodet om at få aktindsigt i din jounal på et hospital, skal dette forstås som en anmodning om aktindsigt i den lægelige journal.

Hvis du ønsker aktindsigt i de sygeplejefaglige optegnelser, skal du bede specifikt om dette.

Har du anmodet om at få aktindsigt i din journal, skal henvendelsen være besvaret senest 10 dage efter din anmodning. Dette betyder ikke, at du har krav på at få aktindsigt inden for 10 dage, men at du inden for 10 dage skal have besked om, hvornår du kan forvente at få aktindsigt.

For optegnelser i journalen før den 1. januar 2010 kan retten til aktindsigt begrænses, hvis afgørende hensyn til dig eller andre gør det nødvendigt. Et afslag skal gives skriftligt, og afslaget skal være begrundet.

En klage over afslag på aktindsigt kan sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Fuldmagt

Som patient kan du give en anden person fuldmagt til at indhente journaloplysninger.

Særligt vedrørende personer under 18 år

Hvis du er over 15 år, har du selv ret til aktindsigt i din journal, medmindre lægen vurderer, at du ikke er moden nok til det.

Er du under 15 år, er det den/dem, der har forældremyndigheden, som på dine vegne har ret til aktindsigt i din journal, hvis det er nødvendigt for at varetage dine interesser.

Som hovedregel må den/de, der har forældremyndigheden, se din journal, når du er under 18 år. Aktindsigten kan begrænses for den/dem, der har forældremyndigheden, hvis der er afgørende hensyn at tage til dig eller andre. F.eks. kan nævnes tilfælde, hvor journalen indeholder oplysninger om anvendelse af prævention, abortindgreb eller behandling af kønssygdomme, som er sket uden forældrenes vidende.

Den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, har ret til at blive orienteret om barnets forhold fra sundhedsvæsenet samt private sygehuse og privatpraktiserende læger.

En myndighed har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en konkret anmodning om orientering fra en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Der skal således ikke ske løbende orientering, og en anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

Orientering kan nægtes, hvis det må antages at være til skade for barnet.

Der må ikke gives fortrolige oplysninger om den/dem, der har forældremyndigheden; heller ikke i tilfælde, hvor det forekommer naturligt i forbindelse med orienteringen om barnets forhold.

Hvor kan jeg læse mere?

  • Sundhedsloven, lov nr. 913 af 13.7.2010§§ 15-16 Informeret samtykke og medinddragelse i beslutninger
    § 17 Mindreårige
    § 18 Patienter der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke
    § 19 Øjeblikkeligt behandlingsbehov
    § 20 Patientens inddragelse
    §§ 22-25 selvbestemmelse i særlige tilfælde
  • Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
  • Servicelovens § 63, lov nr. 941 af 1.10.2009

Sundhedspersonalet har tavshedspligt. Oplysninger om dit helbred og øvrige personlige forhold er fortrolige, og er derfor omfattet af tavshedspligten.

Tavshedspligten gælder også overfor pårørende. Det betyder, at du som nær pårørende kun er berettiget til at få oplysninger om f.eks. din ægtefælle, hvis din ægtefælle har givet samtykke hertil.

Du bestemmer selv, hvem der må modtage oplysninger om dit helbred, og du har ret til at modsætte dig, at der videregives oplysninger om dig til andre personer, pårørende eller myndigheder.

Kontakt din afdeling

Online dialog med lægesekretær

Login med MitID så du trygt og sikkert kan få afklaret dine spørgsmål online.

Priser & betaling

Se vores priser og læs mere om dine betalingsmuligheder.

Kontakt os i dag

Vores dygtige lægesekretærer sidder klar til at hjælpe dig.