Nyt fra Privathospitalet Capio


Behandlingsgarantien suspenderes

 

Regeringen har besluttet at suspendere behandlingsgarantien midlertidigt.

Det betyder, at du ikke længere har krav på at blive udredt eller behandlet inden for 30 dage.

Der er dog nu indgået tilknytningsaftaler med hver Region, hvilket betyder, at du stadig kan blive behandlet, undersøgt og udredt hos os.

 

Hvad betyder suspenderingen for dig som patient hos Capio Privathospital?

 

Offentlig patient

Er du offentlig patient hos Capio Privathospital, betyder suspenderingen, at du ikke længere har krav på at blive udredt eller behandlet inden for 30 dage. De indgåede tilknytningsaftaler betyder, at du i stedet kan blive behandlet, undersøgt eller udredt hos os inden for 5 uger, fra vi modtager din henvisning.

Er du allerede i gang med et forløb hos os, bliver du færdigbehandlet og påvirkes ikke af suspenderingen.

Læs mere om dine muligheder som offentlig patient her.

 

Forsikringspatient

Hvis du ønsker at anvende din sundhedsforsikring hos os, er dette stadig muligt. Vi opretholder fortsat vores aftale med forsikringsselskaberne og sikrer dig en hurtig tid til både undersøgelse og behandling, herunder operation.

Såfremt du ønsker at benytte din sundhedsforsikring, skal du kontakte dit forsikringsselskab for at få afklaret, hvorvidt din forsikring dækker behandling hos os.

Læs mere om dine muligheder som forsikringspatient her.

 

Selvbetaler/privat patient

Er du selvbetaler/privat patient, har du fortsat mulighed for hurtigt at komme til forundersøgelse og behandling hos os uden henvisning fra din egen læge eller sygehus. Billeddiagnostiske undersøgelser undtaget (røntgen, herunder DEXA-scanning, ultralydsscanning, mammografi og MR-scanning, herunder prostata-scanning), da disse kræver henvisning.

Læs mere om dine muligheder som selvbetaler/privat patient her.

Tilbage