Nyt fra Privathospitalet Capio


Mød hudlæge Uffe Nygaard

 

Mød vores nye hudlæge i Aarhus og Viborg, dermatolog, ph.d. Uffe Nygaard.

Uffe kommer fra en stilling på Aarhus og Odense Universitetshospitaler og har bred erfaring med at diagnosticere og behandle alle former for hudlidelser hos både børn og voksne.

Hvorfor valgte du at arbejde for Capio?

Der er flere grunde til, at jeg er taknemlig for at være blevet en del af Capio. De tårnhøje ambitioner for faglighed, ordentlighed og det optimale patientforløb er den primære årsag. Samtidig er det moralske kompas i orden, og hos Capio fjerner man aldrig fokus fra det vigtigste – patienten.

Hvad sætter du særligt pris på i dit arbejde i Capio?

Jeg sætter allermest pris på at have tiden, faciliteterne og kollegial/organisatorisk støtte til hver dag at være den bedste hudlæge, jeg kan være for patienterne. Det er enormt tilfredsstillende at kunne give sig tid til at høre hele patientens historie og undersøge huden minutiøst. Herudover ved samme konsultation at kunne tilbyde den relevante diagnostik og behandling. Jeg fornemmer, at netop dette tilsammen giver patienterne oplevelsen af en god og tryg konsultation samt et effektivt forløb.

Hvad er dine særlige interesseområder/kompetencer, du ønsker at bringe i spil i arbejdet hos Capio?

Jeg er god til at tale med mennesker og sikre mig, at de føler sig forstået og er trygge. Det vil jeg gerne blive ved med at have fokus på. Derudover er jeg skrap til komplekse sygdomme, deres diagnostik og behandling. Jeg håber, de to kompetencer i fællesskab bidrager til, at også patienter, der har mødt ventetid, modstand eller tvivl i deres sygdomsforløb, får den afklaring og hjælp, de søger.

 

Ud over bred klinisk erfaring har Uffe en stor akademisk ballast og har gennem ti år forsket i hudsygdomme og deres behandling. Han har bl.a. i sin ph.d. forsket i eksemsygdom – i lægmandstermer – særligt de forklarende årsager til tilstanden og behandlingen heraf.

Døjer du med hudproblemer, eller har du et modermærke, du gerne vil have tjekket?

Uffe står klar til at hjælpe dig på Capio Aarhus og Capio Viborg.

Tilbage