Nyt fra Privathospitalet Capio


Tour de France i København

 

På fredag d. 1. juli skydes Tour de France 2022 i gang med en enkeltstart i København. Det vil naturligvis påvirke trafikken, og vi har derfor her samlet nogle gode råd til dig, der skal til undersøgelse eller behandling på Capio Hellerup mellem mandag d. 27. juni og lørdag d. 2. juli.

 

Kontakt os, hvis du er forsinket

Kan du undervejs se, at du ikke kan nå din tid hos Capio Hellerup, bedes du kontakte os på telefon 3977 7070. Så vil vi se, hvad vi kan gøre for dig.

 

For dig, der kommer i bil

Kommer du i bil til Capio Hellerup, skal du være opmærksom på afspærringer i København.

De trafikale ændringer forventes også at medføre et markant øget trafikalt pres på vejnettet rundt om København.

Sørg for at tage af sted i ekstra god tid, og orienter dig om dine muligheder som bilist på det interaktive Tour de France-kort her.

 

For dig, der kommer på cykel

Er du på cykel fra København til Capio Hellerup, kan der være alternative kørselsveje uden om ruten, du skal tage.

Sørg for at tage af sted i ekstra god tid, og orienter dig om din rute som cyklist på det interaktive Tour de France-kort her.

 

For dig, der kommer med offentlig transport

Det anbefales at benytte offentlig transport. Dog skal du være opmærksom på, at mange lokale buslinjer vil være omlagt i forbindelse med cykelløbet.

Sørg for at tage af sted i ekstra god tid, og planlæg din rejse med offentlig transport ved hjælp af Rejseplanen.

 

Yderligere informationer

Læs mere om Tour de France i Danmark og trafikinformation i den forbindelse her.

 

Tilbage