Capio Privathospitals erfarne speciallæger i reumatologi rådgiver og vejleder dig til den behandling, som passer til dig. Vi tilbyder alle patienter hurtig og effektiv undersøgelse og behandling uden ventetid og på højeste faglige niveau.

Martin Meienburg

Martin Meienburg har taget sin speciallægeuddannelse i Reumatologi ved Vejle Sygehus og Odense Universitetshospital. Han har siden arbejdet på Medicinsk afdeling på Vejle Sygehus som overlæge i Reumatologi, hvor han primært har behandlet og diagnosticeret leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt, urinsyregigt og bindevævssygdomme.

Allerede inden han begyndte at specialisere sig som reumatolog, har han interesseret sig og dygtiggjort sig inden for idrætsmedicin ved kurser og kongresser. Han er uddannet idrætslæge inden for Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og har været aktiv inden for dennes bestyrelse som kasserer samt været med i arrangørgruppen af deres årskongres og skandinavisk idrætskongres. Han har i fire år været en del af Idrætsmedicinsk ambulatorie på Middelfart Sygehus som overlæge.

For Martin er ultralydsundersøgelser en vigtig del af udredningen, og han bruger også disse til anlæggelse af blokader og kontrast. Han har siden starten af sin specialisering brugt meget tid på at opnå stor ekspertise inden for ultralyd af bevægeapparatet.

Peter Kryger

Peter Kryger er specialist inden for:

  • Ryglidelser: Diskusprolaps, lumbago, ischias, Bechterews sygdom.

  • Ledsygdomme: Slidgigt, leddegigt, psoriasisgigt, podagra, bindevævssygdomme o.l.

  • Lokale smertetilstande: Tennisalbue, frossen skulder, overbelastning skulderloft, seneskedehindebetændelse. springfinger, seneknuder , løberknæ, achillesseneskader, fibersprængninger o.l.