Speciale

Hjertesygdomme

Hjertesygdomme

Kardiologien omfatter sygdomme i hjerte og kredsløb. Herunder hører kranspulsåreforkalkning, uregelmæssigheder i hjerterytmen, specielt forkammerflimren, blodtryksforhøjelse, hjertepumpesvigt og sygdom i hjerteklapperne.

Har du forhøjet blodtryk, smerter i brystet, hjertebanken, åndenød eller andre symptomer på hjerte- og karsygdomme, så udreder og behandler vores kardiologer dig hurtigt og trygt.

En hjertemedicinsk undersøgelse omfatter helbredssamtale, undersøgelse samt diverse nødvendige laboratorieprøver, hjertekardiogram (EKG) samt muligvis en ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi), hvor vi undersøger hjertets størrelse og pumpefunktion.

Undersøgelse og scanning af hjerte

Andre undersøgelser er arbejdsbelastning med EKG-optagelse, døgnmonitorering af hjerterytmen og døgn-blodtryksmåling. I samarbejde med andre sygehuse foretages CT-scanning af hjerte og kranspulsårer.

Undersøgelserne analyseres af to speciallæger, og vi rådgiver dig om de oplevede symptomer samt det videre forløb.

Vi tilbyder også helbredstjek med udgangspunkt i hjertefunktionen samt livsstilsrådgivning i forhold til eliminering af risiko for fremtidig hjerte-karsygdom.

Hellerup
tlf. +45 3977 7070

Viborg
tlf. +45 8725 0899

Den 1. september 2013 trådte en ny lovgivning om patientforsikring i kraft. Alle undersøgelser og behandlinger, som udføres efter denne dato, tillægges et gebyr på 5 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.

Priser - Behandlinger

Behandling Pris
1. konsultation Kr. 1.700,00
Kontrol Kr. 800,00
Telefonkonsultation Kr. 200,00
24 timer blodtryksmåling Kr. 1.600,00
Holter monitorering Kr. 1.600,00
Arbejds-EKG Kr. 2.500,00
Ekkokardiografi Kr. 2.500,00
Stress-ekkokardiografi Kr. 5.000,00
DC-konvertering Kr. 9.000,00
EKG 3-6 afledninger Kr. 500,00
Pacemaker kontrol Kr. 2.000,00

 

Speciallæger og behandlere