Sygdomme i spytkirtlerne
Infektion i spytkirtlerne kan skyldes bakterier – særligt når en spytkirtel er skadet som følge af spytsten, eller når kroppens modstandskraft over for infektioner er nedsat pga. andre sygdomme.
En spytkirtel med infektion er hævet og øm.
Ofte er halsens lymfekirtler også forstørrede og ømme. Der kan være udflåd af puds fra den angrebne spytkirtel, hvilket kan give en dårlig smagi munden. Hvis infektionen ikke behandles, kan spytkirtlen skades så voldsomt, at den holder op med at fungere.
Stærkt krydret mad og citrusfrugter, som øger kravet til spytproduktion, forværrer hævelsen og smerten.