Børneortopædi er behandling af lidelser og skader i bevægeapparatet på patienter under 16 år – det vil sige lidelser og skader i arme og ben, ryg og bækken.
Børn vokser, og derfor vil lidelser og skader i bevægeapparatet udvikle sig anderledes end hos voksne. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til, at knoglerne og resten af kroppen vokser - også for at sikre sig, at væksten ikke forstyrres - ved behandlingen af disse lidelser og skader hos børn.
Visse medfødte sygdomme varer hele livet, og disse patienter vil derfor blive fulgt af børneortopæder også i voksenlivet.
Undersøgelse og behandling af børneortopædiske patienter hos Capio foretages af specialister, som har deres daglige gang på landets universitetshospitaler. Det sikrer høj faglighed samt fortsat videreuddannelse og mulighed for at konferere med andre højt specialiserede overlæger i et internationalt miljø.
Tågænger (kort achillessene)
Kalveknæ
Hjulben
Krumme tæer (curly toes)
Springfinger
Platfod
Hulfod
Coalitio (sammenvoksede fodrodsknogler)
Ulige benlængde (anisomeli)
Ekstra tæer
Ekstra fingre
Børnegigt med ledproblemer
Idrætsskader hos børn
Spasticitet (lammelser)
Kartilaginøse Exostoser (HME)
Medfødt knogleskørhed (Osteogenesis Imperfecta)
Rygmarvsbrok (Myelomeningocele)
Artrogryphose (AMC)
Klumpfod
Hoftedysplasi
Hofteskred
Epifysiolyse i hoften
Legg Calve Perthe (Perthes sygdom)
Charcot Marie Tooth (nervebetændelse)
Dværgvækst (Achondroplasi)
Skæve knogler
Fejlroterede knogler
Muskelsvind
Kæmpevækst (stor sluthøjde med behov for vækststandsning)
I Danmark behandles visse sygdomme i ryggen samt kræftsygdomme af specialsektorer for dette. De har hjemsted på universitetssygehusene. Højt specialiserede behandlinger/operationer foregår på børneortopædiske afdelinger på universitetssygehusene.