På Capio Privathospital har vi en stor stab af højtuddannede specialister i anæstesi til at sikre dig den mest optimale og moderne bedøvelse og smertebehandling. Vores erfarne anæstesipersonale sørger for din sikkerhed og tryghed under hele behandlingsforløbet.
Landsdækkende
Fokus på dig og dine behov
Høj patienttilfredshed
Vores specialister i anæstesiologi beskæftiger sig med anæstesigivning (bedøvelse), perioperativ medicin (medicinsk overvågning under operationen) og smertebehandling.
Inden en eventuel operationen vil du blive informeret om bedøvelsen af den ansvarlige anæstesilæge. Du får lejlighed til at stille alle de spørgsmål, du måtte have, og anæstesilægen sørger også for korrekt smertebehandling efter operationen.
På Capio Privathospital ved vi, at det for nogle kan det være grænseoverskridende eller angstprovokerende at skulle i fuld bedøvelse. For andre er det ubehageligt at tænke på, at de skal være vågne under operationen, hvis de skal i lokalbedøvelse. Uanset hvad, så står vores erfarne team af specialiserede anæstesilæger og -sygeplejersker klar til at give dig en tryg og professionel behandling. På den måde kan du være sikker på, at du er i trygge hænder, både før, under og efter din operation på en af Capio Privathospitals afdelinger.
Lokalbedøvelse
Hvad er lokalbedøvelse?
Lokalbedøvelse vil sige, at kun en mindre del af kroppen bedøves. Hjernen påvirkes ikke, og du er således ved fuld bevidsthed. Denne bedøvelsesform kaldes også for lokal anæstesi.
Lokalbedøvelsen virker ved, at smerteimpulserne i både små og store nervebaner standses, inden de når hjernen, hvorved smerteopfattelsen fra en afgrænset del af kroppen standses. Det er muligt at bedøve det ønskede område med enten en slags salve eller en indsprøjtning.
Lokalbedøvelse har stort set ingen bivirkninger og er derfor at foretrække frem for fuld bedøvelse, hvis det er muligt. Lokalbedøvelse anvendes ofte ved mindre kirurgiske indgreb, fx ved operationer på arme, ben og skuldre.
Da patienten er ved bevidsthed, kan lokal bedøvelse ikke anvendes til større kirurgiske indgreb. Anæstesilægen bedøver derfor kun lokalt, når der er tale om mindre kirurgiske indgreb.
Rygbedøvelse
Ved en rygbedøvelse sprøjter lægen lokalbedøvende medicin ind i den væske, der omgiver rygmarven. Man blokerer på den måde signaler fra nerverne, og den nederste del af kroppen bliver følelsesløs. Man taler om to former for rygbedøvelse: spinal- eller epiduralbedøvelse.
Medicinen gives gennem en tynd (1mm) plastikslange. Du ligger på siden med benene bøjet, mens anæstesilægen sprøjter medicinen ind. Først bliver din hud renset med sprit, og lægen lægger lidt lokalbedøvelse i huden. På den måde sikrer vi, at det ikke gør ondt, når selve rygbedøvelsen foretages.
Rygbedøvelsens begynder at virke efter 10-20 minutter. Du er vågen ved denne bedøvelsesform, men du kan få noget afslappende medicin og på den måde vælge at sove, hvis du ønsker det. Sammen med anæstesilægen eller anæstesisygeplejersken finder I ud af, hvad der fungerer bedst for dig.
Efter operationen kan man give smertestillende medicin gennem et epiduralkateter. Kateteret lægges ind i ryggen i forbindelse med, at anæstesilægen lægger lokalbedøvelsen i ryggen. En pumpe giver løbende en fast mængde smertestillende medicin gennem kateteret. Denne smertebehandling anvendes ved større operationer i de første dage efter operationen. Derved undgår man bivirkninger som kvalme og opkastning ved anvendelse af store mængder morfinlignende stoffer.
Helbedøvelse
Fuld narkose omtales også som generel anæstesi eller fuld bedøvelse. Ved fuld bedøvelse er patienten ikke vågen, men sover derimod. Patienten vil derfor ikke opleve eller være til stede under operationen. Bedøvelsen gives ved, at en anæstesilæge sprøjter sovemedicin ind gennem en tynd kanyle, der er lagt ind i en vene på håndryggen.
Når man vælger at foretage en operation under fuld narkose, er det som udgangspunkt alle patienter (medmindre de er allergiske over for bedøvelsen), der kan opereres – selv mennesker med stor angst eller sindslidelser vil falde til ro under narkose. Ved fuld narkose er det muligt for kirurgen at foretage indgreb flere steder på kroppen på samme tid. Mængden af narkose kan let justeres undervejs, og dette er især en fordel, hvis operationen tager længere tid end forventet.
Risikoen for alvorlige komplikationer er meget lav, men der er alligevel en vis risiko forbundet med operationer i fuld narkose. Når patienten skal vågne op efter operationen, kan dette hos nogle være forbundet med kvalme, opkast, irriteret hals, hovedpine, rystelser og nedsat mental tilstand. Disse er helt normale bivirkninger, som patienten kan opleve efter fuld bedøvelse – som regel forsvinder symptomerne dog forholdsvist hurtigt.
Opvågning
Efter operationen overvåges alle patienter af specialuddannede sygeplejesker.
På Capio følger vi de videnskabelige selskabers kriterier for, hvornår patienter ikke længere skal være under intensiv overvågning. Alt vores udstyr og indretning lever fuldt ud op til de højeste standarder til overvågning af nyopererede patienter.
Anæstesi- og opvågningsforløb registreres for hver patient i Dansk Anæstesi Database (DAD), der har været lovpligtig registrering siden 2007.
Faste
Mavesækken skal være tom, når du skal bedøves, da der ellers er risiko for at få maveindhold i lungerne. Det gælder både ved fuld bedøvelse og lokalbedøvelse.
Børneanæstesi (bedøvelse af børn)
Hvis dit barn skal opereres hos os, vil I altid blive mødt af højt specialiseret og erfarent anæstesipersonale, der garanterer jer en tryg og sikker bedøvelse.
Her på siden kan du læse meget mere om børneanæstesi.
Find din lokale Capio-afdelings adresse og åbningstider her.
Se vores priser og læs mere om dine betalingsmuligheder.
Vores dygtige lægesekretærer sidder klar til at hjælpe dig.
