MR-scanning af abdomen
En MR-scanning af abdomen er en detaljeret billeddiagnostisk undersøgelse af organerne i bughulen. Scanningen anvender et kraftigt magnetfelt og radiobølger – helt uden røntgenstråling – og giver lægen mulighed for at undersøge blandt andet leveren, galdevejene, bugspytkirtlen, milten, nyrerne og de omkringliggende væv.
MR-scanning anvendes blandt andet ved udredning af smerter, forandringer i organerne eller mistanke om sygdom, hvor der er behov for meget detaljerede billeder.





