Præcise billeder af knæets strukturer
MR-scanning af knæet er en avanceret billeddiagnostisk undersøgelse, der giver detaljerede billeder af både knogler og bløddele. I modsætning til en almindelig røntgenundersøgelse kan MR blandt andet vise menisker, korsbånd, sideledbånd, brusk, sener og muskler.
Undersøgelsen anvendes blandt andet ved:
- mistanke om meniskskade
- korsbåndsskade
- ledbåndsskader
- bruskskader
- seneskader
- længerevarende knæsmerter
- hævelse eller aflåsning af knæet
MR-scanning anvender ikke røntgenstråling, men et kraftigt magnetfelt og radiobølger til at danne detaljerede billeder.