Aktinisk keratose er solskader i huden, som typisk viser sig som ru, tørre eller skællende hudforandringer på områder, der gennem mange år har været udsat for sol. Hos en hudlæge kan forandringerne vurderes, og du kan få vejledning om den behandling, der passer til dine hudforandringer.
Landsdækkende
Hurtig behandling
Fokus på dig og dine behov
Høj patienttilfredshed
Aktinisk keratose er solskader i huden efter mange års UV-påvirkning, og forandringerne sidder typisk i ansigtet, på hårbunden, ørerne, hænderne og underarmene. Herunder ser du nogle af de mest almindelige symptomer, som får patienter til at booke en tid hos Capio.
Er du i tvivl, om dine symptomer passer ind, er du altid velkommen til at kontakte os.
Små områder, der føles ru eller sandpapirsagtige, og som ofte er lettere at mærke end at se. Hudlægen undersøger forandringerne med dermatoskop og vurderer, hvilken behandling der passer til netop din hud.
Misfarvede områder, som skiller sig ud fra den omkringliggende hud. Farve, tykkelse og antal er med til at afgøre, om kryoterapi, curettage, creme eller fotodynamisk behandling (PDT) er det rette valg.
De fleste forandringer giver ingen gener, men nogle klør, svier eller er ømme ved berøring — fx når de bliver irriteret af tøj, briller eller barbering.
Forandringer på de områder, der har fået mest sol gennem livet — pande, næse, kinder, ører, en tyndhåret eller skaldet hårbund samt håndrygge og underarme.
Skæl eller skorper, der falder af og kommer igen på samme sted uge efter uge. Vedvarende forandringer på soludsatte områder bør altid vurderes af en speciallæge i dermatologi.
Aktinisk keratose er ikke hudkræft, men nogle forandringer kan med tiden udvikle sig til pladecellekræft. Bliver en plet tydeligt tykkere, sår eller bløder, bør du søge læge — og der kan blive taget en vævsprøve.
Ligger der flere ru pletter tæt sammen på fx hårbunden eller kinderne, kan hele området være solskadet. Her kan en behandling af hele feltet — fx med creme eller PDT — være mere effektiv end at behandle pletterne enkeltvis.
Mange års udendørsarbejde, solferier, solarium, lys hud eller immundæmpende medicin øger risikoen. Har du tidligere haft aktinisk keratose eller hudkræft, er det en god idé at få huden set efter.
Aktinisk keratose skyldes langvarig påvirkning fra solens UV-stråler og ses derfor især på soludsatte områder som ansigt, hårbund, håndrygge og underarme. Forandringerne kan være lyserøde, gulligbrune eller gråbrune og føles ofte ru eller sandpapirsagtige.
De fleste aktiniske keratoser giver ikke symptomer, men nogle kan klø, svie eller føles ømme. Aktinisk keratose er ikke hudkræft, men nogle forandringer kan med tiden udvikle sig til pladecellekræft. Derfor kan det være relevant at få nye, vedvarende eller tydeligt forandrede områder vurderet af en læge.
Der findes flere måder at behandle aktinisk keratose på. Valget afhænger blandt andet af, hvor mange hudforandringer der er, hvor de sidder, hvor tykke de er, og hvordan huden omkring dem ser ud.
Behandlingsmuligheder ved aktinisk keratose omfatter blandt andet:
Frysning og skrabning anvendes ofte, når der er få afgrænsede hudforandringer. Ved mere udbredte eller overfladiske forandringer kan andre behandlingsformer være relevante. Hudlægen vurderer den konkrete behandling ud fra hudens udseende og dine individuelle forhold.
Før
Ved konsultationen taler hudlægen med dig om hudforandringerne, hvor længe du har haft dem, om de har ændret sig, og om du tidligere har fået behandling.
Det er også relevant at fortælle om tidligere hudsygdomme, medicin og sygdomme eller behandlinger, der påvirker immunforsvaret.
Under
Hudlægen undersøger hudforandringerne og vurderer, om de passer med aktinisk keratose. Dermatoskopi kan indgå i vurderingen. Hvis der er tvivl om diagnosen eller mistanke om hudkræft, kan det være relevant at tage en vævsprøve.
Hvis hudlægen vurderer, at en mindre behandling som frysning eller skrabning er relevant, kan den ofte foretages i forbindelse med den første konsultation hos Capio. Den konkrete behandling afhænger af fundene ved undersøgelsen.
Efter
Efter behandlingen får du information om, hvad du skal være opmærksom på, og om der er behov for yderligere behandling eller kontrol.
Huden kan reagere forskelligt afhængigt af behandlingsmetoden. Rødme, irritation, ømhed eller forandringer i hudens pigmentering kan blandt andet forekomme efter visse behandlinger.
Nye aktiniske keratoser kan opstå senere, fordi den omkringliggende hud fortsat kan være solskadet. God solbeskyttelse er derfor en vigtig del af både behandling og forebyggelse.
Det kan være relevant at få huden undersøgt, hvis du har ru eller skællende hudforandringer på områder, der har været meget udsat for sol, og som ikke forsvinder.
Du bør især søge læge ved fortykkede hudforandringer, sårdannelse eller tydelige ændringer i et område. Personer med varigt nedsat immunforsvar har øget risiko for hudkræft og bør være særligt opmærksomme på nye hudforandringer.
Aktinisk keratose er tegn på længerevarende solskade i huden. Solbeskyttelse kan reducere risikoen for nye forandringer og er derfor vigtig, også efter at eksisterende aktiniske keratoser er behandlet.
Det anbefales blandt andet at begrænse kraftig soleksponering, beskytte huden med tøj og anvende solcreme med høj solfaktor på udsatte områder.
Ofte stillede spørgsmål om aktinisk keratose
Aktinisk keratose er ikke i sig selv hudkræft, men en solskade, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til pladecellekræft. De fleste forandringer udvikler sig ikke til kræft, men det er ikke muligt selv at afgøre, hvilke der gør. Derfor bør vedvarende, fortykkede eller tydeligt forandrede områder vurderes af en læge. Det gælder især, hvis huden begynder at danne sår eller bløde.
Hvordan ser aktinisk keratose ud?
Aktinisk keratose viser sig typisk som ru, tørre eller skællende pletter på hud, der gennem mange år har været udsat for sol. Forandringerne kan være lyserøde, gulligbrune eller gråbrune og er ofte lettere at mærke end at se. De opstår især i ansigtet, på ørerne, hårbunden, håndryggene og underarmene. Andre hudlidelser kan ligne aktinisk keratose, så en hudlæge bør stille diagnosen.
Hvordan behandles aktinisk keratose?
Aktinisk keratose kan blandt andet behandles med frysning med flydende kvælstof, skrabning, medicinsk creme eller fotodynamisk behandling, også kaldet PDT. Frysning og skrabning anvendes ofte ved få, afgrænsede forandringer, mens creme eller PDT kan være relevant ved mere udbredte områder med solskadet hud. Hudlægen vælger behandlingen ud fra forandringernes antal, placering og tykkelse samt hudens tilstand.
Hvordan foregår undersøgelsen, og skal der tages en vævsprøve?
Hudlægen undersøger hudforandringen og spørger blandt andet ind til, hvor længe du har haft den, og om den har ændret sig. Undersøgelse med dermatoskop kan indgå i vurderingen. Det er ikke altid nødvendigt at tage en vævsprøve, men det kan være relevant, hvis der er tvivl om diagnosen eller mistanke om hudkræft. Hvis frysning eller skrabning er den rette behandling, kan den ofte foretages ved den første konsultation.
Gør behandling af aktinisk keratose ondt?
Hvordan behandlingen opleves, afhænger af den valgte metode og det område, der behandles. Der kan blandt andet forekomme svie, ømhed, rødme eller irritation under og efter behandlingen. Ved nogle behandlingsformer kan huden også ændre pigmentering. Du får information om, hvordan du skal pleje området, og hvilke reaktioner du skal være opmærksom på efter behandlingen.
Kan aktinisk keratose komme igen?
Ja, der kan opstå nye aktiniske keratoser, fordi huden omkring det behandlede område fortsat kan være solskadet. Du kan mindske risikoen for nye forandringer ved at begrænse kraftig soleksponering, undgå solskoldning, beskytte huden med tøj og bruge solcreme med høj solfaktor. Opdager du nye eller tydeligt ændrede hudforandringer, bør du få dem vurderet af en læge.
Vores dygtige lægesekretærer sidder klar til at hjælpe dig.
Find også adressen og åbningstiderne for din lokale Capio-afdeling.
