Forreste korsbåndsskader opstår ofte i forbindelse med idræt, hvor man vrider i knæet. Det kan være fodbold, håndbold, basket eller alpin skisport.
Forreste korsbåndsskade kan opstå i alle aldre, men behandlingen er forskellig, afhængig af krav til stabilitet. Nogle har et stabilt knæ med træning alene, andre har højere krav til stabilitet, fx. sport udøvere med mange vrid, eller arbejde der kræver høj grad af stabilitet.
Der kan være flere skader i knæet, der er opstået samtidig med korsbåndsskaden, fx. menisk-, ledbåndseller bruskskader.
Når du kommer ind til os, foretager vi en samlet vurdering af din tilstand, om der er flere skader i knæet og dit behov til stabilitet.
Vi vil ofte henvise dig til træning før operation, da den kan bedre det endelige resultat. Træning kan være med til at afgøre, om netop du vil have gavn af træning alene, eller en korsbåndsrekonstruktion med operation.
For mere information om korsbåndsskader, korsbåndets funktion, samt træningsforslag, anbefaler vi:
Korsbåndsskade, forreste Sundhed.dk