Vi modtager ofte patienter, som søger hjælp på grund af ar de er kede af, som de har efter tidligere operationer eller efter ulykker. Et ar opstår, når en skade eller et operationssnit går igennem de dybere dele af læderhuden og måske ind i underliggende fedtlag. Et sådant ar forsvinder aldrig.
Med tiden modner alle ar og virker mindre, men der findes mange individuelle faktorer, som påvirker, hvordan et ar ser ud, og hvordan de forandrer sig. Ar i ansigtet har en tendens til at blive mere diskrete end ar på bryst, ryg og skuldre. I modsætning til hvad man skulle tro, bliver arrene mere diskrete, jo ældre patienten er. Det skyldes, at unge mennesker har en meget aktiv arheling, og derfor kan arrene blive mere røde og hårde. Desuden er deres hud mere elastisk, og det betyder, at arret kan øges i bredden, når stingene fjernes.
En anden almindelig skavank er de såkaldte keloider. Det er et ar, som er vokset i højden på grund af en alt for aktiv arheling. Andre ophøjede ar er de såkaldte hypertrofiske ar. Disse ar er rødlige og kan give kløe og stikken i huden. Keloide ar kan ofte, med godt resultat, behandles med kortison.
Fjernelse af et ar sker oftest i lokalbedøvelse. Ved større ar kan det dog være nødvendigt med fuld bedøvelse.