Naturlige resultater, der passer til dit ansigt
Mænds ansigtstræk og hudens opbygning adskiller sig fra kvinders, og derfor kræver ansigtskirurgi til mænd en individuel tilgang. Mange ønsker ikke at se markant yngre eller anderledes ud, men blot at få et friskere, mere veludhvilet og harmonisk udtryk.
Hos Capio planlægges hver behandling med udgangspunkt i dit ansigts proportioner, hudens kvalitet og dine personlige ønsker. Målet er et diskret resultat, hvor dine karakteristiske og maskuline ansigtstræk bevares.
Grundig rådgivning før du beslutter dig
Ved en forundersøgelse taler du med en speciallæge i plastikkirurgi om, hvad du ønsker at ændre, og hvilke muligheder der passer til dig. Du får en realistisk vurdering af det forventede resultat samt information om selve indgrebet, helingen og eventuelle risici.
Vi lægger vægt på, at du føler dig godt informeret og tryg, før du træffer din beslutning. Du er velkommen til at tage en pårørende med til samtalen. Ved rent kosmetiske indgreb skal der gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen