Et mere komfortabelt hverdagsliv
Øget svedtendens (hyperhidrose) er en tilstand, hvor kroppen producerer mere sved end nødvendigt. Mange mænd oplever, at sveden trænger igennem skjorter og T-shirts, giver usikkerhed ved møder eller sociale arrangementer og gør det svært at føle sig tilpas.
Hos Capio tilbyder vi både ikke-kirurgiske og kirurgiske behandlinger af øget svedtendens i armhulerne. Ved forundersøgelsen vurderer plastikkirurgen, hvilken behandling der passer bedst til dine gener og dine ønsker.
Vi finder den rette behandling til dig
Ingen mænd oplever hyperhidrose på samme måde. Derfor starter alle behandlinger med en grundig konsultation, hvor vi gennemgår dine symptomer, forventninger og behandlingsmuligheder.
Afhængigt af din situation kan behandlingen bestå af blandt andet Botox eller kirurgisk reduktion af svedkirtlerne. Målet er at mindske svedproduktionen og give dig større frihed i hverdagen.