Vores plastikkirurger står klar til at hjælpe dig
Hos nogle kvinder er de små kønslæber for store, hvilket ofte vil være både fysisk og psykisk generende for kvinden. Generne kan blandt andet bestå i smerter og ubehag i forbindelse med samleje, idet kønslæberne kan blive ført med op i skeden. Der kan også være ubehag i forbindelse med cykling, hvor kønslæberne kan komme i klemme. Hos Capio tager vi os altid god tid til en forsamtale, hvor vi kan afstemme forventninger til resultatet, og så du har mulighed for at stille de spørgsmål, du skulle sidde med. Du er meget velkommen til at medbringe en pårørende til samtalen.
Operativ reduktion af kønslæberne
Vi følger altid de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har opsat for at reduktion af de små kønslæber. Operationen foregår ambulant og i lokalbedøvelse, hvor de små kønslæber reduceres, så de får samme længde eller bliver lidt mindre end de ydre, store kønslæber. Hos Capio vil du kun få udført plastikkirurgiske indgreb udført af højtuddannede speciallæger, der stiller mindst lige så store krav til resultatet, som du selv gør.