• Capio Portal
  • Kontakt os
Search
  • Vi tilbyder
    • Specialer
      • Allergi, astma & lungesygdomme
      • Anæstesi
      • Behandling af overvægt
      • Fysioterapi
      • Dermatologi (hudsygdomme)
      • Gynækologi
      • Hjertekarsygdomme
      • Karkirurgi
      • Mave- og tarmkirurgi
      • Neurofysiologi
      • Neurologi
      • Pædiatri – Børnesygdomme
      • Reumatologi
      • Rygkirurgi
      • Søvnforstyrrelser
      • Urologi
      • Øre-, næse- og halskirurgi
    • Ortopædkirurgi
      • Børneortopædi
      • Fod- og ankelkirurgi
      • Hoftekirurgi
      • Håndkirurgi
      • Knækirurgi
      • Rygkirurgi
      • Skulder- og albuekirurgi
    • Scanning & Røntgen
      • CT-scanning
      • DEXA-scanning
      • Mammografi
      • MR-helkropsscanning
      • MR-scanning
      • MR-scanning af prostata
      • Røntgenundersøgelse
      • Ultralydsscanning
      • Ultralydsscanning af hovedpulsåren i maven
    • Plastikkirurgi
      • Ansigtsoperationer
      • Brystforstørrelse
      • Brystreduktion og brystløft
      • Brystrekonstruktion og brystkorrektion
      • Fedtsugning
      • Hudtumorer og ar
      • Overskydende hud
      • Plastikkirurgi for mænd
      • Reduktion af de små kønslæber
      • Øjenlågsoperation
      • Kosmetisk
      • Karsprængninger
    • Forebyggelse
      • DEXA-helkropsscanning
      • Helbredsundersøgelser
        til private
      • Helbredstjek
      • Kondital med Seismofit
      • KRAM – de vigtige livsstilsfaktorer
      • MR-helkropsscanning
      • Ultralydsscanning af hovedpulsåren i maven
  • Sundhed for virksomheder
    • Forebyggelse
      • DEXA-helkropsscanning
      • Helbredstjek
      • Helbredsundersøgelser
      • Kondital med Seismofit
      • MR-helkropsscanning
    • Sport
      • Medical Partner
  • Information & Priser
    • Generel information
      • Information om blodprøvetagning
      • Håndtering af personoplysninger
      • Klager og erstatninger
      • Tilgå din e-journal via Sundhed.dk
    • Patientinformation
      • Hvad er dine muligheder og rettigheder som patient?
        • Brug din sundhedsforsikring
        • Er du patient i det offentlige?
        • Betaler du af egen lomme?
      • Find og download patientinformationer
    • Priser & Betaling
      • Se vores priser
  • Om Capio
    • Vores medarbejdere
      • Mød vores læger
      • Mød ledelsen
    • Kvalitet & Tilfredshed
      • Kvalitet i Capio
      • Måling af patienttilfredshed
    • CSR & Bæredygtighed
    • Nyheder
  • Job i Capio
  • Capio Portal
  • Kontakt os
  • Menu Menu

Reumatologi

Symptomer på reumatologisk sygdom som eksempelvis gigt kan være både smertefuldt og begrænsende for den enkelte. Hos Capio Privathospital tilbyder vi hurtig adgang til udredning og behandling hos erfarne reumatologer, der tager hånd om dine symptomer og hjælper dig mod en hverdag med færre smerter og en større bevægelighed.

Se vores behandlinger

Landsdækkende

Hurtig behandling

Fokus på dig og dine behov

patienttilfredshed

Høj patienttilfredshed

Vi tager hånd om dine gener

Reumatologi er den medicinske tilgang til lidelser i bevægeapparatet, der indbefatter hele skelettet med tilhørende muskler, sener, led, ledkapsler mm. Hos Capio Privathospital undersøger og behandler vores specialiserede reumatologer blandt andet for bindevævssygdomme, gigtsygdomme og belastningsskader opstået ved arbejde eller idræt.

Hos os får du altid en grundig udredning

Det er vigtigt for os, at du føler dig i trygge hænder. Derfor kan du også være sikker på, at du får en grundig udredning for dine symptomer. Vores reumatologer spørger til din sygehistorie og foretager en omhyggelig undersøgelse af særligt din led- og muskelbevægelighed, hvor vi også i nogle tilfælde foretager en MR-scanning som tillægsundersøgelse. Du vil ofte opleve at skulle til flere konsultationer hos reumatologen, da det i mange tilfælde kræver, at prøvesvarene inddrages løbende i udredningen.

Patientinformationer

Specialet tilbydes her

  • Capio Aalborg: 9839 2244
  • Capio Aarhus: 8612 1186
  • Capio Hellerup: 3977 7070
  • Capio Odense: 6548 7070
Skal Vi Ringe Dig Op?

Reumatologiske behandlinger hos Capio

Blokade

Hvis man har overbelastede led eller sener, kan en ultralydsvejledt blokade hjælpe, enten alene eller som supplement til træningsterapi. En blokade er en injektion i et led, omkring en sene eller ved et ledbånd. Medicinen er en blanding af binyrebarkhormon og lokalbedøvelse. Blokaden virker ved at dæmpe den aktive irritationstilstand og på den måde kan smerter og hævelse mindskes. Nogle gange kan en blokade få tilstanden til at gå komplet i ro, og andre gange vil man gentage blokaden med ca. otte ugers mellemrum.

Det er almindeligt at opleve forværring af sine symptomerne efter en blokade. Forværringen aftager normalt efter et til to døgn. Man kan tage noget mild smertestillende medicin for at dæmpe symptomerne. I områder hvor der i forvejen er tynd hud, kan blokader medføre varig udtynding af underhuden, ligesom den kan give varige pigmentforandringer i området. Vores reumatologer vejleder dig grundigt, inden blokaden anlægges.

Ledsygdomme - Leddegigt og psoriasisgigt

Leddegigt, reumatoid artrit, er en autoimmun inflammatorisk sygdom. Det betyder, at sygdommen skyldes en immunreaktion i din krop, der vil resultere i hævede led, ligesom det kan give træthed og stivhed om morgenen. Årsagen til leddegigt er ikke kendt, men arvelighed og rygning har en indvirkning på at udvikle sygdommen. På samme måde kan ens livsstil påvirke sygdommen både positivt og negativt, hvor motion og kost kan gøre en stor forskel.

Det er ikke muligt at helbrede leddegigt, men medicinsk behandling har en stor effekt for mange. Udover den medicinske behandling kan der suppleres med blandt andet fysioterapi, ergoterapi, varmtvandsundervisning og evt. en operation.

Psoriasisgigt

Psoriasisgigt er en autoimmun gigtsygdom, hvor der opstår inflammation i kroppen led. Ved psoriasisgigt kan rygsøjlen også blive udsat. Sygdommen rammer omkring 30 procent af alle, der har psoriasis. Symptomerne på sygdommen viser sig ofte i tæerne og i det mellemste og yderste fingerled, men alle sener og led kan i princippet blive ramt. Patienten vil ofte opleve hævelse, ømhed, nedsat bevægelighed og smerter.

Vores reumatologer kan hjælpe dig med at finde den rette behandling, der ofte vil indebære gigtmedicin, blokader og smertestillende medicin samt fysio- og ergoterapi.

Ledsygdomme - Slidgigt

Slidgigt, eller artrose, er en sygdom der medfører, at brusk og væv omkring det syge led gradvist nedbrydes. Patienten vil ofte opleve smerter og evt. stivhed i leddet.

En reumatolog hos Capio Privathospital kan hjælpe dig med at finde den rette behandling, der ofte vil inkludere træning, blokader og gigtmedicin. I nogle tilfælde vil leddet, eksempelvis hofteleddet, være så slidt, at det kan blive aktuelt med en operation. I så fald vil du blive henvist til en specialiseret ortopædkirurg.

Ledsygdomme - Udredning for urinsyregigt (Podagra)

Hvis der forefindes forhøjede mængder af urinsyre i blodet, kan det omdannes til urinsyrekrystaller, som aflejres i brusken omkring et led. Det vil medføre inflammation og akutte udbrud, hvor leddet hæver op og bliver rødt. Tilstanden er meget smertefuld. Forhøjede mængder urinsyre i blodet skyldes ofte dysfunktionelle nyrer og ses lidt oftere ved mænd end hos kvinder.

Der findes gode behandlingsmuligheder med medicin og livsstilændringer. Vores reumatologer kan hjælpe dig med udredning for sygdommen og vil efterfølgende sende dig videre til behandling.

Ryglidelser - Diskusprolaps

Mellem hver hvirvel i rygsøjlen ligger der en bruskskive – en såkaldt diskus. Denne skive består af en hård skal og en blød kerne. Hvis den hårde skal beskadiges, enten ved overbelastning eller som konsekvens af aldring og genetiske disposition, kan en del af den bløde kerne trænge ud og forårsage tryk på ryggens nerver. Dette kaldes en diskusprolaps, og vil medføre smerter.

Diskusprolapser benævnes ud fra deres placering i ryggen – i nakken, i brystrygsøjlen eller i lænden. Du vil ofte blive tilbudt en MR-scanning som en del af de indledende undersøgelser, der skal påvise prolapsen.

Vores reumatologer kan hjælpe dig med en ikke-operativ behandling af din diskusprolaps. Behandlingen vil ofte bestå i træning, smertestillende medicin og evt. blokader. Hvis det vurderes, at en operation er nødvendig, vil du blive henvist til en ortopædkirurg.

Ryglidelser - Iskias

Iskiaticus er navnet på et stort nervebundt, som løber fra lænden ned til benet. Nerven er sammensat af flere nerver, som kommer fra den nederste del af rygmarvskanalen. Når nerven eller en del af den kommer i klemme eller bliver påvirket af tryk udefra, kan det medføre smerter, som stråler ned i benet. Derfor bruges iskias-smerter ofte som betegnelse for smerter, der stråler fra ballen og ned i benet. Alt efter hvordan smerten er udbredt i benet, kan man afgøre, hvilken del af nerven der er påvirket.

Langt den hyppigste årsag til iskias-smerter er diskusprolaps i lænden. I sjældnere tilfælde kan nerven også påvirkes af nogle af de muskler, som ligger tæt op ad den inde i det lille bækken, dvs. foran korsbenet.

Vores reumatologer vil behandle dig med en blanding af træningsøvelser, smertestillende medicin og blokader. Ofte vil du blive henvist til en fysioterapeut som en del af behandlingen.

Ryglidelser - Lændesmerter / akut lændehold

Det akutte lændehold rammer især personer i 30-50-års alderen. Der opstår pludselige smerter i lænderyggen, oftest i forbindelse med tunge løft, hurtige vrid af kroppen eller i foroverbøjede arbejdsstillinger. Smerterne er intense og lokaliserede henover lænden og evt. i sæderegionen, men uden udstråling til benene, som det er karakteristisk for iskiassmerter.

I de fleste tilfælde klinger det akutte lændehold spontant af inden for en uges tid, og efterlader ingen varige ryggener. Behandlingen i den akutte fase omfatter smertestillende medicin og varmebehandling til ømme lændemuskler (varmepude). Undertiden er det nødvendigt med få dages sengeleje. Vores reumatologer kan hjælpe dig med manipulation af lænderyggen og blokadebehandling, som ofte kan afkorte den smertefulde periode.

Lokale smertetilstande - Tennisalbue

En tennisalbue giver smerter i området omkring albuens yderside. Tilstanden går som oftest over af sig selv uden behandling, men hvis der er gået mere end tre måneder, kan du have gavn af yderligere behandling.

Statiske bevægelser er kendt som en udløsende faktor, herunder bestemte arbejdsstillinger og sportsaktiviteter. Smerterne skyldes sandsynligvis små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne i albuen ned til knoglen. I de fleste tilfælde opstår betændelsen som følge af en overbelastning af vævet omkring albuen.

Behandling
Først og fremmest kræver generne, at albuen får ro og pause fra den aktivitet, der har udløst genen. Under vejledning af en fysioterapeut er den første behandlingsmulighed excentrisk træning med tunge vægte. Andre behandlinger, der kan have god virkning, er akupunktur, shockwave-terapi mm. Reumatologen vil ofte foreslå behandling med inflammationsdæmpende medicin og indsprøjtning med binyrebarkhormon (en blokade).

Lokale smertetilstande - Frossen skulder

En frossen skulder er en bindevævslidelse i skulderledkapslen og dens omgivelser, som typisk optræder i 40-60-års alderen og noget hyppigere hos kvinder end hos mænd. De to primære symptomer er nedsat bevægelighed og smerter. En frossen skulder kan behandles af en reumatolog/og eller ortopædkirurg. I mange tilfælde vil du først blive set af en reumatolog, og derefter blive henvist til udredning og behandling hos en ortopædkirurg, hvis behandlingen ikke har været tilstrækkelig. Uanset hvad, så er det vigtigt, at behandlingen kommer hurtigt i gang.

Behandling
Behandlingen består først og fremmest i at skaffe patienten lindring i de generende smerter, f.eks. med smertestillende medicin eller magnyllignende stoffer. Binyrebarkhormon injiceret i skulderleddet (en blokade) giver ofte en betydelig lindring. I den akutte fase, dvs. de første 2-3 måneder, er det vigtigt at skåne armen. Derfor vil øvelser som behandling for det meste forværre tilstanden. Langt senere i forløbet kan der evt. gives øvelsesbehandling. Smertestillende virkning kan også opnås med ultralyd eller ispakninger. I op til 10 % af tilfældene tilbydes der operativ behandling med en kikkert. I forbindelse med kikkertundersøgelsen foretages en løsning af den skrumpede ledkapsel. Herved genvindes bevægeligheden med det samme.

Lokale smertetilstande - Løberknæ

Løberknæ er en overbelastningsskade på ydersiden af knæet, hvor en slimsæk og et seneblad bliver irriteret, så der opstår smerter. Lidelsen er meget almindelig hos langdistanceløbere og cykelryttere. For at nedsætte gnidningen og irritationen kan det være nødvendigt at omlægge træningen og skifte fodtøj og træningsunderlag. I sjældne kroniske tilfælde kan det være nødvendigt med en operation, hvor senebladet spaltes for at give mere plads.

Ofte kan smertestillende gigtmedicin dæmpe irritationen. I visse tilfælde kan ultralydsvejledt indsprøjtning med binyrebarkhormon i slimsækken have en god effekt. Vores reumatologer hjælper dig med at finde den rette behandling.

Lokale smertetilstande - Seneskedehindebetændelse

I seneskederne findes senerne til fingre og håndled, som løber fra musklerne i underarmen til den knogle, hvor de fæstner. Senerne er omgivet af såkaldt glidevæv, som ved overbelastning kan blive irriteret. Man vil ofte opleve smerter, når man bruger hånden, ligesom der kan være hævelse og ømhed, når man trykker på den inflammerede sene.

Hvis man har betændelse i seneskederne, er det vigtigt at holde hånden i ro. Det kan fx være en god idé at have en skinne på håndleddet i en periode for at aflaste leddet. Ved aflastning vil lidelsen som regel gå over af sig selv, men kan dog på et senere tidspunkt blusse op igen.

Ved gentagne tilfælde eller vedvarende ømhed og smerter kan det være nødvendigt med en operation.

Lokale smertetilstande - Achillesseneskader

Skader på achillessenen kan skyldes pludselig opstået skade, hvor senen sprænger helt eller delvist. I de tilfælde er det vigtigt, at du hurtigt bliver tilset af en læge. Lægen vil ofte foretage en ultralydsscanning for at kunne vurdere skadens omfang.

I andre tilfælde kan smerter fra achillessenen skyldes en overbelastning, hvorfor ro ofte vil være effektivt. Alternativt er behandling med skinner og bandager en mulighed ved flere problemstillinger i achillessenen. Vores reumatologer vil hjælpe dig med den rette behandling, hvor blokader (behandling med binyrebarkhormon og smertestillende), øvelser og evt. gigtmedicin i den akutte fase kan være behjælpeligt. I sjældne tilfælde vil det være nødvendigt med en operation. I de tilfælde vil du blive henvist til en ortopædkirurg med speciale i ankel- og fodkirurgi.

Trustpilot

Rygoperation på Capio

Jeg blev opereret på Capio Hellerup i lænden for over et år siden. Jeg har været utrolig glad for den behandling jeg fik under min indlæggelse af både læger og sygeplejersker og de opfølgninger, de gav mig. Kæmpe ros herfra.

Hofteoperation

Jeg blev opereret onsdag d. 13. december på Capio Aalborg og havde trods omstændighederne et godt ophold, hvor jeg fik svar på alle mine spørgsmål. Jeg mødte et personale med stor kompetence og empati, så kan kun give mine bedste anbefalinger.
Mange tak for alt.

Tak til Capio

Tak til Capio for super go og meget kompetent behandling. De fik mig til, at føle mig tryg, super dygtig til, at forklare sig så jeg også ku’ forstå det. En læge jeg aldrig vil glemme, sød, smilende og med en skøn humor lige efter min smag 🤩🥰

Utroligt venligt personale

Utrolig venligt personale. Fik hurtigt en tid til undersøgelse og derefter tid til operation. Anbefaler helt klart Capio Odense til andre der vil gøre brug af sin sundhedsforsikring. Helt klart 5 stjerner herfra.

Mød vores personale

Afdelingskategori - Alle

Esma Salahadeen

Speciallæge i reumatologi
Hellerup

Iris Marie Jakobsen

Speciallæge i reumatologi
Aalborg

Jonathan Vela

Speciallæge i reumatologi
Aalborg

Kim Holmsted

Overlæge, speciallæge i reumatologi
Hellerup

Mads Bakkegaard

Speciallæge i reumatologi
Hellerup

Mohamad Hussein

Speciallæge i reumatologi
Odense

Morten Andersen

Speciallæge i reumatologi
Aarhus

Peter Kryger

Speciallæge i reumatologi
Hellerup

Pil Højgaard

Speciallæge i reumatologi
Hellerup

Rasmus Lederballe

Overlæge, speciallæge i reumatologi
Aarhus

Kontakt os eller find din afdeling

Vores dygtige lægesekretærer sidder klar til at hjælpe dig.

Find også adressen og åbningstiderne for din lokale Capio-afdeling.

Find og kontakt os her

Navigation

Mød vores medarbejdere

Priser & Betaling

Bliv en del af Capio

Kontakt os

Vores mission

Forbedring af sundhed gennem konstant innovation

Kontakt Capio

Aalborg: 9839 2244 / aalborg@secure.capio.dk

Aarhus: 8612 1186 / aarhus@secure.capio.dk

Aarhus MR: 8612 1200 / mr.aarhus@secure.capio.dk

Hellerup: 3977 7070 / hellerup@secure.capio.dk

Odense: 6548 7070 / odense@secure.capio.dk

Viborg: 8725 0899 / viborg@secure.capio.dk

Viborg MR: 8725 0890 / mr.viborg@secure.capio.dk

Pressehenvendelser: presse@capio.dk

 
Copyright Capio 2024 © Produced by KathArt Interactive
Scroll to top