Ting, der – overraskende – påvirker din sundhed

Alle kender udtrykket ’Du er, hvad du spiser’. Og alle ved, at motion er vigtigt for sundheden. Men der er faktisk andre faktorer, som også i høj grad påvirker din sundhed. Læge og sundhedsrådgiver Pia Norup afslører nogle af dem her.

Du er, hvad du spiser! Og efter udsendelsen ”Kan man spise sig rask?” er der ikke mange, der fortsat er i tvivl om den kraft og det store potentiale, der ligger i måden, vi spiser på, når det kommer til at forbedre vores sundhed og endda lindre og eliminere symptomer.

Vi ved også alle sammen, hvor vigtigt det er at bevæge sig. Motion er velkendt og veldokumenteret som effektivt og sundhedsfremmende middel.

MEN… der er faktisk meget mere i livet, der påvirker vores trivsel, vores sundhed, vores aldring, vores risiko for at blive syge og vores mulighed for at overkomme sygdom! Og nogle af disse faktorer er overraskende for mange. 

1. Sociale relationer
Det satte mange tanker i gang hos mig, da jeg for nylig hørte, at England har udnævnt en minister for ensomhed. En minister for ensomhed! Hvordan kan ensomhed komme så langt op af prioriteringsrækken, at man ligefrem udnævner en minister for dette! Der findes foreløbigt ingen kost- eller motionsminister i hverken Danmark eller andre lande. Så hvorfor en minister for ensomhed?

Jo, måske fordi ensomhed betragtes som lige så skadeligt som at ryge 15 cigaretter om dagen. Eller sagt omvendt: Hvilken faktor viser sig i større befolkningsgrupper at have den største beskyttende effekt mod sygdom? Sociale relationer eller med et andet ord din ”sociale kapital” – mængden af tid og energi der bruges på udveksling af tanker og involvering med andre mennesker.

De mennesker, der har flest positive, sociale relationer, lever længst! Det behøver ikke nødvendigvis at være de tætteste relationer, men mange kontakter i løbet af en dag. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvad denne sociale kontakt medbringer. Hvis man omgiver sig med mennesker, der har samme dårlige vaner som en selv, eller som influerer negativt på ens humør og stressniveau, kan det være en negativ spiral for livsstilssygdom. (Kilde)

En følelse af at høre til, at have en flok mennesker omkring sig, hvor man kan være helt sig selv og føle sig tryg. Et stærkt socialt netværk beskytter mod stress, og det er bevist, at en stressende begivenhed vil inducere et lavere stressrespons i personer med et godt socialt netværk end hos mennesker uden.

Man har studeret de såkaldte ”Blue zones”, som er de steder i verden, der har den største koncentration af mennesker, der bliver over 100 år. En af disse Blue zones er en lille by på den italienske ø Sardinien.  Et karakteristika for disse steder er en primært plantebaseret kost og en fødekæde, hvor maden laves af lokale afgrøder og græssende dyr. Men et andet faktum er den sociale kultur og samhørighed på tværs af alder. Tilhørsforholdene og meningen med at blive gammel. Jo ældre, des mere status.  Ingen er ensomme.

2. Livsforandrende begivenheder
De to læger Dr. Rahe og Dr. Holmes udviklede for 50 år siden en metode til at kvantificere effekten af såkaldte ”lifechanging events” (Kilde). De identificerede 43 livsbegivenheder, som hver især blev vægtet ud fra, hvor stor en livsforandring og heraf følgende tilpasning de krævede.  Øverst på listen står ægtefælles død, skilsmisse og fængselsophold. Herefter dødsfald af nærtstående familiemedlem, alvorligere sygdom eller traume osv. Positive begivenheder som graviditet og det at få et barn hører også med under lifechanging events.

Hver begivenhed repræsenterer en værdi, og når man tester en person, får man en vis score. Dr. Rahe og Dr. Holmes viste efterfølgende i et studie af 67 lægekolleger, at en højere score havde direkte sammenhæng med mere sygdom.

Hvordan kan vi bruge den viden? Vi er jo ikke alle ens, og vi ved, at den samme begivenhed kan opleves forskelligt af forskellige mennesker. Det handler i sidste ende om oplevelsen af stress udløst af den enkelte situation.

Lignende studier er lavet med samme resultat. Jo flere store livsbegivenheder, især dog de negative, jo kortere liv. (Kilde: Mortimer J, Shanahan M, editors. Handbook of the Life Course. New York: Kluwer/Plenum; 2003)

3. Meditation
Regelmæssig meditation er et af de mest effektive stressforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, man kan gøre. Et nyligt studie viser den positive effekt af meditation helt ned til regulering af vores tarmbakterier, som spiller en vigtig rolle i inflammationsprocesser.

Studier har gennem tiden også vist effekten i form af nedsat blodtryk – både systolisk og diastolisk – men også nedsat angst og depressionsfølelse, nedsat insulinresistens, øget mængde antistoffer, bedre smertehåndtering og livskvalitet og bedre selvoplevelse.

4. Livsanskuelse og det at give kærlighed
Vi har alle brug for en fornemmelse af et højere formål, og vi ved, at en positiv livsanskuelse påvirker både vores og andres humør. Og ikke overraskende påvirker det også risikoen for sygdom og evnen til selvhelbredelse. Derudover har det vist sig, at de mennesker, der i høj grad giver kærlighed og omsorg og udviser interesse for andre, har signifikant mindre sygdom end andre.

5. Forholdet til mor og far
Et ældre studie, The Harvard Mastery of Stress Study – et 35 år langt followup-studie – viste, at hvis forholdet til mor eller far var ”tåleligt” eller ”belastet”, havde man hhv. 91 % og 82 % større risiko for at få en signifikant helbredsmæssig udfordring. Hvis forholdet til begge forældre var ”belastet”, var risikoen 100 %. Omvendt, hvis forholdet til begge var varmt og omsorgsfuldt, var denne risiko helt nede på 47 % – altså mere end en halvering af risiko. Det handler altså igen om, at en faktor, der kan være stressende, øger risikoen for helbredsmæssige udfordringer signifikant.

Publiceret d. 6. december 2022