Kender du dine muligheder og rettigheder som patient i Danmark?

Vi hjælper dig med at forstå dine patientrettigheder inden for det danske sundhedssystem. Som patient har du ret til modtage behandling inden for din udredningsret og behandlingsgaranti. Derudover har du ret til professionel rådgivning, adgang til egne sundhedsdata, mulighed for at indgive klager, samt ret til erstatning i tilfælde af fejlbehandling. Hvis du er forsikret, kan du ofte opnå retten til behandling uden for det offentlige sundhedssystem. Bliv klogere på dine rettigheder og mulighed som patient herunder.

De offentlige patientrettigheder Brug din sundhedsforsikring

Muligheder for behandling i Capio

Har du en sundhedsforsikring?

Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du eventuelt bruge denne til at få hurtig udredning og behandling hos Capio.

Læs mere her

Er du patient i det offentlige?

Hvis ventetiden hos det offentlige er lang, har du ofte mulighed for at blive undersøgt og behandlet på Capio.

Læs mere her

Betaler du af egen lomme?

Hos Capio har du også mulighed for selv at betale for hurtig udredning og behandling.

..

Læs mere her

Har I overvejet en virksomhedsaftale med Capio?

Capio tilbyder fleksible sundhedsaftaler, så I nemt kan tage hånd om jeres medarbejderes helbred.

Læs mere her

Din foretrukne sundhedspartner

Hos Capio forstår vi, at et godt helbred er afgørende for din livskvalitet. Vi stræber efter at gøre sundhedspleje personlig og tilgængelig for enhver, uanset dine specifikke behov.

Capio er landsdækkende med behandlingssteder i Jylland, på Fyn og Sjælland, og vores team af erfarne specialister er klar til at guide dig mod et bedre helbred. Uanset om du kommer til os gennem din sundhedsforsikring, det offentlige, eller du vælger selv at betale, er vores mål at yde hurtig og professionel service.

Vi ønsker at være din foretrukne sundhedspartner gennem hele livet – her for at hjælpe dig, når du har brug for det.

Sundhedsloven sikrer dig som patient

Sundhedsloven omfatter de regler, der gælder for alle patienter, når de bruger sundhedsvæsenet. Reglerne gælder desuden alle med en autorisation i sundhedssektoren, der arbejder med patientbehandling.

Hovedformålet med loven er at beskytte patientens grundlæggende rettigheder, herunder respekt for deres værdighed og ret til at træffe egne beslutninger. Loven arbejder også for at styrke forholdet mellem patienter og deres behandlere baseret på tillid og fortrolighed, og den sikrer, at patienter får behandling til tiden.

Bliv klogere på dine rettigheder som patient herunder.

Om udredningsretten og behandlingsgarantien

Hvis du bliver syg, har du ret til en hurtig udredning af din lidelse inden for 30 dage, som fastsat af det offentlige sundhedssystem. Hvis det offentlige ikke har mulighed for overholde denne frist, kan du blive udredt et andet sted, herunder i det private.

Behandlingsgarantien sikrer dig behandling inden for 30 dage i 2025. Kan det offentlige system ikke overholde dette, kan behandlingen ofte foregå på et alternativt behandlingssted, forudsat at din diagnose er fastlagt.

Læs mere om rettigheder som offentlig patient.

Udredning og behandling i det private

I mange tilfælde har du ret til udredning og behandling i det private, hvis udredningsretten eller behandlingsgarantien overskrides. Find mere vejledning herunder, hvis du er:

Klager og erstatninger

Ret til information

Et godt behandlingsforløb bygger på gensidig tillid. Som patient har du ret til at få information om din helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, hvis du er fyldt 15 år.

Hvis en patient er under 15 år, er det den/dem, der har forældremyndigheden, som skal informeres. Barnet kan inddrages i det omfang, det er i stand til at forstå behandlingssituationen.

Som patient skal du informeres om:

Diagnose
Behandlingsmuligheder
Risici og bivirkninger ved en undersøgelse eller behandling. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen involverer nærliggende risiko for alvorlige bivirkninger og komplikationer, hvorimod mindre, rutineprægede og ufarlige indgreb ikke kræver så intensiv information
Konsekvenser, hvis du ikke ønsker behandling
Behandlingsforløbet og resultat af behandlingen

Som patient har du også ret til at frabede dig information om din helbredstilstand og behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Ønsker du ikke at kende resultatet af en undersøgelse/behandling, skal dette respekteres.

Hvor kan jeg læse mere?

Sundhedslovens §16, lov nr. 913 af 13.7.2010
Bekendtgørelse nr. 665 af 14. november 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Du kan læse yderligere på retsinformation.dk

Selvbestemmelse og samtykke til behandling

Som patient bestemmer du selv, om en tilbudt undersøgelse eller behandling skal begyndes. Dit samtykke skal gives på den baggrund af den information, du har fået. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

I de fleste situationer vil man gå ud fra, at du er indforstået med at blive behandlet, hvis du ikke selv siger fra. I et længere behandlingsforløb kan du sige fra til enhver tid.

Hvor kan jeg læse mere?

Sundhedsloven, lov nr. 913 af 13.7.2010§§ 15-16 Informeret samtykke og medinddragelse i beslutninger
§ 17 Mindreårige
§ 18 Patienter der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke
§ 19 Øjeblikkeligt behandlingsbehov
§ 20 Patientens inddragelse
§§ 22-25 selvbestemmelse i særlige tilfælde
Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Servicelovens § 63, lov nr. 941 af 1.10.2009

Aktindsigt

Som patient har du ret til at få aktindsigt i din journal. Det betyder, at du har ret til at se jornalen og evt. få en kopi af den.

I din journal føres alle vigtige oplysninger om årsag til henvendelse, diagnose, sygdomsforløb, medicinordinationer og undersøgelsesresultater/operationsforløb. Information om og samtykke til behandling skal også fremgå af journalen.

Retten til at se din journal gælder kun, hvis den er skrevet efter 1. januar 1994. Journalen på et sygehus kan du dog se for optegnelser skrevet efter 1. januar 1987.

Sådan anmoder du om aktindsigt

Ønsker du aktindsigt, skal du anmode om det hos den relevante afdeling eller sundhedsperson. Det er den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har journalen, der træffer afgørelse om aktindsigt.

Du skal være opmærksom på, at når du har anmodet om at få aktindsigt i din jounal på et hospital, skal dette forstås som en anmodning om aktindsigt i den lægelige journal.

Hvis du ønsker aktindsigt i de sygeplejefaglige optegnelser, skal du bede specifikt om dette.

Har du anmodet om at få aktindsigt i din journal, skal henvendelsen være besvaret senest 10 dage efter din anmodning. Dette betyder ikke, at du har krav på at få aktindsigt inden for 10 dage, men at du inden for 10 dage skal have besked om, hvornår du kan forvente at få aktindsigt.

For optegnelser i journalen før den 1. januar 2010 kan retten til aktindsigt begrænses, hvis afgørende hensyn til dig eller andre gør det nødvendigt. Et afslag skal gives skriftligt, og afslaget skal være begrundet.

En klage over afslag på aktindsigt kan sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Fuldmagt

Som patient kan du give en anden person fuldmagt til at indhente journaloplysninger.

Særligt vedrørende personer under 18 år

Hvis du er over 15 år, har du selv ret til aktindsigt i din journal, medmindre lægen vurderer, at du ikke er moden nok til det.

Er du under 15 år, er det den/dem, der har forældremyndigheden, som på dine vegne har ret til aktindsigt i din journal, hvis det er nødvendigt for at varetage dine interesser.

Som hovedregel må den/de, der har forældremyndigheden, se din journal, når du er under 18 år. Aktindsigten kan begrænses for den/dem, der har forældremyndigheden, hvis der er afgørende hensyn at tage til dig eller andre. F.eks. kan nævnes tilfælde, hvor journalen indeholder oplysninger om anvendelse af prævention, abortindgreb eller behandling af kønssygdomme, som er sket uden forældrenes vidende.

Den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, har ret til at blive orienteret om barnets forhold fra sundhedsvæsenet samt private sygehuse og privatpraktiserende læger.

En myndighed har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en konkret anmodning om orientering fra en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Der skal således ikke ske løbende orientering, og en anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes.

Orientering kan nægtes, hvis det må antages at være til skade for barnet.

Der må ikke gives fortrolige oplysninger om den/dem, der har forældremyndigheden; heller ikke i tilfælde, hvor det forekommer naturligt i forbindelse med orienteringen om barnets forhold.

Hvor kan jeg læse mere?

Sundhedsloven, lov nr. 913 af 13.7.2010§§ 15-16 Informeret samtykke og medinddragelse i beslutninger
§ 17 Mindreårige
§ 18 Patienter der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke
§ 19 Øjeblikkeligt behandlingsbehov
§ 20 Patientens inddragelse
§§ 22-25 selvbestemmelse i særlige tilfælde
Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
Servicelovens § 63, lov nr. 941 af 1.10.2009

Tavshedspligt

Sundhedspersonalet har tavshedspligt. Oplysninger om dit helbred og øvrige personlige forhold er fortrolige, og er derfor omfattet af tavshedspligten.

Tavshedspligten gælder også overfor pårørende. Det betyder, at du som nær pårørende kun er berettiget til at få oplysninger om f.eks. din ægtefælle, hvis din ægtefælle har givet samtykke hertil.

Du bestemmer selv, hvem der må modtage oplysninger om dit helbred, og du har ret til at modsætte dig, at der videregives oplysninger om dig til andre personer, pårørende eller myndigheder.

Trustpilot

Rygoperation på Capio

Jeg blev opereret på Capio Hellerup i lænden for over et år siden. Jeg har været utrolig glad for den behandling jeg fik under min indlæggelse af både læger og sygeplejersker og de opfølgninger, de gav mig. Kæmpe ros herfra.

Hofteoperation

Jeg blev opereret onsdag d. 13. december på Capio Aalborg og havde trods omstændighederne et godt ophold, hvor jeg fik svar på alle mine spørgsmål. Jeg mødte et personale med stor kompetence og empati, så kan kun give mine bedste anbefalinger.
Mange tak for alt.

Tak til Capio

Tak til Capio for super go og meget kompetent behandling. De fik mig til, at føle mig tryg, super dygtig til, at forklare sig så jeg også ku’ forstå det. En læge jeg aldrig vil glemme, sød, smilende og med en skøn humor lige efter min smag 🤩🥰

Utroligt venligt personale

Utrolig venligt personale. Fik hurtigt en tid til undersøgelse og derefter tid til operation. Anbefaler helt klart Capio Odense til andre der vil gøre brug af sin sundhedsforsikring. Helt klart 5 stjerner herfra.

Du har mulighed for at blive udredt og behandlet i det private

I Danmark er patientrettigheder grundlæggende og sikrer adgang til kvalitetsbehandling for alle borgere. Disse rettigheder gælder uanset om behandlingen foregår gennem det offentlige sundhedssystem, via privat sundhedsforsikring, eller som selvbetalende patient.

Find mere vejledning herunder, hvis du er:

Generelle patientrettigheder i Danmark omfatter fortrolighed, retten til informeret samtykke, adgang til egne sundhedsoplysninger og retten til at klage. Læs mere her:

Kvalitet i Capio

Lokalt og landsdækkende

Capio er et alsidigt privathospital med en lang række lægefaglige specialer repræsenteret. Med afdelinger i både Hellerup, Odense, Aarhus, Viborg og Aalborg er vi Danmarks næststørste privathospital.

Vi tilbyder undersøgelse og behandling til en bred vifte af patienter, uanset om du kommer via din private sundhedsforsikring, via det offentlige eller som selvbetaler. Kommer du med en problemstilling som bedst løses i det offentlige, hjælper vi dig videre på din vej.

Find din afdeling