E-journalen

Som patient hos Capio Privathospital har du mulighed for at få din journal lagt på sundhed.dk, hvor du også kan finde din journal fra det offentlige sundhedsvæsen.

Dermed kan du altid nemt tilgå din journal og informationerne fra dit forløb hos Capio, ligesom andre sundhedsaktører med dit samtykke kan tilgå oplysningerne ved evt. senere udredning og behandling.

E-journalen

Før vi kan lægge din journal på sundhed.dk, skal vi have dit samtykke til dette. Vi beder dig derfor angive, om du ønsker din journal på sundhed.dk, på den samtykkeerklæring, du udfylder ved dit første besøg hos os.

Har du tidligere været i forløb hos os og ønsker journalen fra dette forløb lagt på sundhed.dk, kan du kontakte os og give dit samtykke mundtligt i telefonen.

Har du givet samtykke til, at din journal bliver lagt på sundhed.dk, skal du blot logge på sundhed.dk med dit NemID/MitID for at læse din journal.

På sundhed.dk kan du angive, om der er et eller flere af dine forløb, du ønsker holdt private og som dermed ikke deles med andre sundhedsaktører. Dette gør du under Privatmarkering. Du finder en vejledning til privatmarkering her.