Naturlige resultater med eget fedtvæv
Mange kvinder ser det som en ”win-win”-situation, at de kan få fjernet fedtvæv et sted – ofte på lår, lænd eller mave – og anvende det, hvor de synes, der mangler volumen eller form, eksempelvis i brysterne. Teknikken med lipofilling kan være relevant for dig, der ønsker at bevare din naturlige brystform, men gerne vil have mere fylde svarende til ca. en skålstørrelse. Til korrektion svarende til ca. en skålstørrelse er det oftest tilstrækkeligt med én behandling, men der kan være behov for supplerende behandlinger.
Vi udfører to indgreb i samme operation
Ved fedttransplantation udføres to indgreb i samme operation. Først foretages en fedtsugning, hvor patienten har et passende fedtdepot, og efterfølgende indsprøjtes fedtvæv via meget tynde kanyler i det eller de områder, hvor der ønskes korrektion af fylde eller form. Fedttransplantation giver varige resultater og anvendes i stigende grad som selvstændig behandling eller som supplement til anden behandling, f.eks. sammen med brystimplantat.