En tennisalbue giver smerter i området omkring albuens yderside. Tilstanden går som oftest over af sig selv uden behandling, men hvis der er gået mere end tre måneder, kan du have gavn af yderligere behandling.
Statiske bevægelser er kendt som en udløsende faktor, herunder bestemte arbejdsstillinger og sportsaktiviteter. Smerterne skyldes sandsynligvis små bristninger i det bindevæv, der holder musklerne i albuen ned til knoglen. I de fleste tilfælde opstår betændelsen som følgevirkning af en overbelastning af vævet omkring albuen.
Behandling
Inden en operation kommer på tale, bør man have forsøgt en række behandlinger, som i mange tilfælde har en gavnlig effekt. Det er indledningsvist vigtigt at holde albuen i ro og at give den pause fra den aktivitet, der har uløst genen. En reumatolog vil ofte kunne hjælpe mange patienter med tennisalbue, hvor træning, akupunktur, shockwave-terapi samt behandling med inflammationsdæmpende medicin og indsprøjtning med binyrebarkhormon (en blokade) kan være effektiv.
Hvis vi alligevel vurderer, at en operation er det rigtige for dig, vil du blive behandlet af nogle af landets dygtigste ortopædkirurger med speciale i skulder- og albueproblematikker.