Nedsunken forfod
Hos Capio Privathospital kan vi hjælpe dig, der har nedsunken forfod og forfodsplatfod. Vores erfarne kirurger står klar til at give dig en professionel og tryg behandling mange steder i landet.
Hos Capio Privathospital kan vi hjælpe dig, der har nedsunken forfod og forfodsplatfod. Vores erfarne kirurger står klar til at give dig en professionel og tryg behandling mange steder i landet.
Landsdækkende
Fokus på dig og dine behov
Høj patienttilfredshed
Nedsunken forfod eller forfodsnedfald kendetegnes ved, at buen, der går på tværs under foden, forsvinder, så forfoden bliver flad mod underlaget. Det kan give smerter ved stand, gang og løb, da forfodens knogler presses mod underlaget af kroppens vægt, ligesom nerver i forfoden kan komme i klemme.
Symptomer på nedsunken forfod er som oftest tiltagende smerter, hård og øm hud på trædepuderne ud for de tre midterste tæer og i begyndelsen tit en sovende fornemmelse i foden. Den sovende fornemmelse skyldes den begyndende afklemning i foden.
Ofte vil den indledende behandling være at anvende et indlæg i skoen, en såkaldt forfodspelotte. Indlægget har en indbygget pude, der understøtter forfoden og imiterer den bue, som forfoden har mistet. Det er dog ikke altid nok til at afhjælpe generne i foden på lang sigt. I de tilfælde kan det komme på tale at operere.
Inden en operation kommer du til undersøgelse hos en speciallæge. Du får taget røntgenbillede, og på basis af billederne vælger lægen den operationsteknik, der er bedst egnet i dit tilfælde. I nogle tilfælde er der også brug for en CT-scanning af foden, og den bestiller lægen med det samme, men der kan være ventetid på at komme til undersøgelsen.
Ved operationen forkorter kirurgen knoglerne ved en eller flere af de midterste tæer, så trykket mod underlaget fjernes.
Omkring 80 procent af de opererede patienter bliver tilfredse med resultatet af operationen og får mindsket eller helt fjernet deres smerter. Der vil dog ofte være hævelse og en vis ømhed af forfoden i op til 6 måneder efter operationen. Desuden ser man i mange tilfælde, at de opererede tæer står lidt løftet fra underlaget, og at tæerne kan blive lidt stive i grundleddet.
Vores dygtige lægesekretærer er klar til at besvare dine spørgsmål.
Se vores priser og læs mere om dine betalingsmuligheder.
Vores dygtige lægesekretærer sidder klar til at hjælpe dig.
Bemærk at chat i øjeblikket ikke er tilgængelig hos Capio Gildhøj.
Se vores priser og læs mere om dine betalingsmuligheder.
Vores dygtige lægesekretærer sidder klar til at hjælpe dig.