Kristian Bruun Petersen

Kristian Bruun Petersen er speciallæge i øre-, næse- og halskirurgi og arbejder som næse- og bihulekirurg på Aarhus Universitets Hospital. Han varetager udredning og behandling af kroniske næse- og bihulerelaterede sygdomme og både almen og højtspecialiseret funktionel og kosmetisk næsekirurgi. Han sidder i Allergicenter Vest, der varetager behandlingen af de mest komplekse tilfælde af kronisk næse- og bihulebetændelse i Vestdanmark, og har indtil for nyligt været lægefaglig leder af Søvnklinikken på AUH.

Viggo Balle

Speciallæge i otorhinolaryngologi med strube- og hoved-halskirurgi som særligt interesseområde.

 

Morten Jønler

Fra 2005 til 2013 ansat som overlæge ved urologisk afsnit, organkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg. Aktuelt ansat som overlæge ved urologisk afsnit, Ålborg Universitetshospital, ved siden af sit virke hos Capio Viborg.

Udover generelle kirurgiske og urologiske kompetencer er Morten Jønlers specielle interesse og virkeområde udredning og behandling af vandladnings-problemer (prostata), herunder udredning af kræft i prostata og andre kræftsygdomme i urinvejen. Desuden varetages medicinsk og kirurgisk behandling af impotens, vandladningsbesvær og sygdomme i penis og pung.

René Tyranski Nielsen

Speciallæge i neurokirurgi med specialisering i rygkirurgi

Fra 2002 (fra det sidste år i speciallægeuddannelsen) har René stort set kun beskæftiget sig med rygkirurgi og i tiltagende grad specialiseret sig i det. René har samlet foretaget ca. 4000 operationer, hovedsageligt rygkirurgiske operationer. Han har løbende deltaget i talrige relevante rygkirurgiske og neurokirurgiske internationale og nationale kongresser og kurser.

Christian Møller

Christian Møller, speciallæge i neurokirurgi med speciale i rygkirurgi

Christian Møller beskæftiger sig med alle former for rygkirurgi og har specialinteresse i halshvirvelsøjlens kirurgiske lidelser. Han har udført mere end 5000 operationer.